KURSER

FOR HELE FODBOLDKLUBBEN

PRO Fodboldskoles kurser er for alle jeres medlemmer, herunder forældre, spillere, ledere og trænere på alle niveauer, og de afvikles i jeres egen klub når det passer ind i jeres kalender.

Formålet med kurserne er at samle hele jeres klub til ét fælles kursus, hvor deltagerne - under kyndig vejledning af hhv. Mark Strudal, Kris Stadsgaard, Ian Melhede og SchouwKruuse - får et indblik i hvorledes de kan forbedre deres angrebsspil, forsvarsspil, mentalitet og/eller skadesforebyggelse.

Det foregår således, at en tilfældig kontaktperson fra jeres klub kontakter os og får en dato i kalenderen. Vi afvikler så kurset i jeres klub, hvor I bidrager med et hold, der agerer medier på dagen, alt imens de øvrige deltagere observerer, og naturligvis er velkomne til at stille spørgsmål både under og efter kurset.

Alle vores kurser starter indendøre med en teoretisk gennemgang, hvorefter vi går udendøre og gennemfører træningen i praksis.

PRO Fodboldskole er for fodboldglade drenge og piger, og de finder sted i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og Fyn i uge 26-31 af sommerferien.  PRO Fodboldskole, der er en seriøst konkurrent til DBU Fodboldskole og DGI Fodboldskole, afholder desuden også fodboldskoler i vinterferien, påskeferien, efterårsferien og juleferien.  Værtsklubberne Allerød FK, Vallensbæk IF, Borup IF, BK Fix, Herlev IF, IS Skævinge, Ringsted IF, B1913, Albertslund IF, Herstedøster IC, BS72, Fårevejle BK, Hvalsø IF, Rosenhøj BK, Tårnby FF, Ballerup FC Lundegåden, Glostrup FK, BK Hekla, BK Vestia, Fløng-Hedehusene Fodbold, Solrød FC, Hafnia-Hallen, Valby og Finca Naundrup står klar til at tage imod de mange fodboldspillere i sommerferien 2021.

FORSVARSSPIL

En absolut mangelvare i dansk og international bredde- samt elitefodbold er fokus på det etablerede samt individuelle forsvarsspil. 

Af selvsamme årsag har jeres klub netop nu mulighed for at booke et kursus i forsvarsspil, anført af Kris Stadsgaard, der har en fortid som professionel forsvarsspiller i Malaga C.F., FC København, Reggina Calcio, FC Nordsjælland og Rosenborg BK. Formålet med kurset er ikke, at I skal stå med alle mand bag bolden, men derimod, at jeres spillere skal få bedre forudsætninger for at erobre bolden, hvorved I får mere possession, flere boldberøringer og flere muligheder for at gå i angreb. Kurset har en varighed på 2 timer, hvoraf den første 1,5 time er dedikeret til vores signatur-øvelse, "Ramos", samt 1v1 retvendt og fejlvendt. Derefter vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål samt debattere indholdet i den sidste halve time.

2.999,-

Kurset varer 2 timer

ANGREBSSPIL

Hvis I ønsker at forbedre angrebsspillet i jeres klub, så skal I helt sikkert booke et kursus med Mark Strudal, der er ekspert indenfor opspil og afslutninger. Med en fortid som professionel fodboldspiller i FC København, Brøndby IF og Borussia Dortmund samt en fortid som træner i FC Nordsjælland, Lyngby Boldklub og Brøndby IF, så er Strudal den helt rette mand til at gøre jer skarpere foran målet.

9.999,-

Kurset varer 3 timer

MENTALTRÆNING

1. SESSION

Opstartsmøde med truppen

Arbejdsplan for spillere og trænere

Plan og mål

1,5 times varighed

2. SESSION

Mentaltræning på banen (fodbold)

Opfølgning på arbejde fra sidst

1 times varighed

3. SESSION

Gruppearbejde

Mentalt fokus (opfølgning)

2 timers varighed

4. SESSION

Opfølgning i truppen

Gennemgang af resultater

Afslutning med forældre 

2 timers varighed

I 1. session mødes truppen med mentaltræner, Ian Melhede, og de øvrige deltagere for i fællesskab at fastsætte fokuspunkterne for træningen. Det er nemlig vigtigt, at truppen selv er med til at danne rammerne for det ønskede. Truppen skal i denne session arbejde med, hvad der fungerer godt idag, hvad de er gode til, og hvad truppen gerne vil opnå i fremtiden. Alle får opgaver, de skal lave og udføre til næste session, og de øvrige deltagere fra klubben observerer og er velkomne til at stille spørgsmål undervejs.

2. session foregår på banen, hvor det er vigtigt, at det mentale arbejde, som spillerne lærer her, forplanter sig i deres træning og i relationerne på banen. Spillerne vil derfor være med til at danne deres egen træning med fokus på det mentale og de fokuspunkter, der blev etableret i første session. Efter træningen vil der være en afrunding med plads til refleksion.

I 3. session skal truppen arbejde i mindre grupper og sammen snakke om deres værdier. Her vil der være plads til, at de også kan reflektere i fællesskab og se hvor langt de er kommet. Der vil i gruppearbejdet også være en debatrunde, hvor grupperne skal debattere deres budskaber og meninger. Det er vigtigt, at truppen lærer at give plads til hinanden, og at de sammen finder et større mentalt fokus.

I den 4. og afsluttende session vil der være en grundig opfølgning på det tillærte inklusiv en sidste implementering af værktøjer, som spillerne har brugt henover perioden. Spillerne skal sammen se hvad de har opnået og hvor langt de er kommet, og det er vigtigt, at de sammen sætter sig et fremtidigt fokus og værdisæt. 

7.999,-

Kurset varer 6,5 time over 4 sessioner

SKADESFOREBYGGELSE

Emil Schouw og Morten Kruuse, der står bag virksomheden SchouwKruuse, hjælper til daglig behandlere med at dygtiggøre sig og skabe resultater i deres daglige praksis. Denne gang står de dog klar til at hjælpe din klub med at forbedre sig indenfor skadesforebyggelse, hvilket er et nøglepunkt ift. at sikre kontinuitet og udvikling i jeres daglige træning. Emner såsom udfordringer i bevægelsesapparatet og i fordøjelsessystemet vil derfor være i højsædet

9.999,-

Kurset varer 3 timer